Rigsombuddet med ny lempelig praksis omkring personnavneloven for Grønland

Ny mulighed for adoptivbørn til at genantage deres oprindelige slægts efternavn

Rigsombuddet har fra 1. januar 2023 åbnet for en ny og lempeligere praksis omkring personnavneloven for Grønland. Den nye praksis indebærer, at adoptivbørn får en udvidet adgang til at genantage deres biologiske slægts efternavn under nærmere omstændigheder.

Er du adopteret, og bor du fortsat i Grønland, kan du henvende dig til rigsombuddet for at høre nærmere om dine muligheder for at få din biologiske families efternavn.