Historie

Rigsombudsmanden er rigsmyndighedernes øverste repræsentant i Grønland. Rigsombudsmanden er en institution under Statsministeriet.

Indtil 1950 bestod centraladministrationen i Grønland af to landsfogeder samt to landsråd i henholdsvis Nord- og Sydgrønland. Efter Grønlandskommissionens betænkning om Politiske og Administrative forhold blev der indført en ny ordning med kun et fælles grønlandsk landsråd samt en landshøvding.

Det første møde for det fælles grønlandske landsråd fandt sted den 26. september 1951 i Nuuk med landshøvding P.H. Lundsteen som formand.

Centralledelsen i Grønland blev herefter henlagt til landshøvdingen. Der forelå ikke i lovgivning eller andre steder en samlet opregning over landshøvdingens opgaver. Udover at være landsdelens overøvrighed og landsrådets formand havde landshøvdingen funktioner indenfor en række sagsområder, f.eks. vedrørende landsrådets og kommunalbestyrelsernes forvaltning, bolig- og erhvervsstøtte, personale- og lønspørgsmål samt vedrørende administrationen af de forskellige institutioner (sundhedsvæsen, skolevæsen, radiofoni m.v.).

Ved indførelsen af Grønlands hjemmestyre 1. maj 1979, jf. hjemmestyreloven, indtrådte Rigsombudsmanden med de ændringer, der fulgte af hjemmestyreloven, i de funktioner, der hidtil var varetaget af landshøvdingen over Grønland, jf. hjemmestyreloven § 20, stk. 2. Rigsombudsmandens funktion er uændret efter indførelse af selvstyre i Grønland 21. juni 2009.