Faderskab og medmoderskab
Faderskab og medmoderskab
Den 1. april 2024 får Grønland ny lovgivning omkring faderskab og medmoderskab.
Det betyder, at det fremadrettet er præstegældet og rigsombuddet, som behandler sager om faderskab og medmoderskab i Grønland. Politiet vil fremadrettet alene bistå rigsombuddet i sager på kysten.
Fra barnet fødes og de første 4 uger er det præstegældet, som behandler spørgsmålet omkring faderskabet eller medmoderskabet til barnet.
Er faderskabet eller medmoderskabet ikke blevet registreret inden barnets første 4 uger, herunder kan et faderskab eller medmoderskab ikke registreres i henhold til lovgivningen, er der tvivl i sagen eller ønsker en eller flere parter at der skal foretages retsgenetiske prøver, oversendes sagen til rigsombuddets behandling.
Alle børn skal enten have registreret en far eller en medmor i henhold til lovgivningen.
Ønskes et medmoderskab til barnet registreret, er det vigtigt, at I har sat jer ind i reglerne inden behandlingen med assisteret reproduktion (brug af sæddoner).
Herunder vejledes om reglerne for registrering af faderskab, og reglerne om medmoderskab eller faderskab ved brug af assisteret reproduktion (sæddoner).
Hvem behandler min nuværende eller ældre sag om faderskab?
Alle børn født før den 1. april 2024 skal fortsat have deres sag om faderskab behandlet af henholdsvis politiet og kredsretten. (Se også vejledning under ”Genoptagelse af sag”.)
Alle børn født efter den 1. april 2024 skal have deres sag om faderskab eller medmoderskab behandlet af præstegældet eller rigsombuddet.
Faderskab
Den nye lovgivning om faderskab betyder, at faderskabet til et barn af gifte forældre fortsat fremadrettet vil blive registreret automatisk af præstegældet lige efter barnets fødsel. Som forældre skal man således alene henvende sig til præstegældet efter barnets fødsel, såfremt man ikke er gift.
Mor og far er gift med hinanden
Er mor og far gift med hinanden, vil præstegældet fortsat automatisk registrere faderskabet til barnet.
Når præstegældet har modtaget fødselsanmeldelsen fra jordemoderen (sundhedsvæsenet), vil præstegældet på baggrund af denne og forældrenes ægteskab registrere mors ægtemand som far til barnet.
Mor og far er ugift
Er I som mor og far til barnet ikke gift, skal I lige efter barnets fødsel henvende jer til præstegældet for at få registreret faderskabet til barnet.
Hvis I er enige om, at I som mor og far sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, skal I udfylde blanketten ”Omsorgs- og ansvarserklæring”. På baggrund af denne erklæring kan præstegældet registrere faderskabet.
Mor og far er ugift og ikke sammen
Er I som mor og far til barnet ikke sammen, men ønsker far at anerkende faderskabet til barnet, vil præstegældet sende sagen til rigsombuddets behandling.
Er mor og far enige i faderskabet, kan far ved rigsombuddet udfylde blanketten ”Anerkendelse af faderskab”.
Tvivl omkring faderskabet
Er der tvivl omkring faderskabet til barnet, vil præstegældet sende sagen til rigsombuddets behandling.
Rigsombuddet vil indkalde moren og eventuelle mulige fædre til en samtale omkring faderskabet.
Både mor og de mulige fædre kan anmode om at få foretaget en retsgenetisk undersøgelse for at undersøge, hvem der er far til barnet. Rigsombuddet kan også opfordre alle parter til at deltage i den retsgenetiske undersøgelse.
Såfremt moren eller de mulige fædre ikke ønsker at få foretaget retsgenetisk prøver, vil rigsombuddet oversende til kredsrettens behandling. Kredsretten kan i medfør af retsplejeloven gør brug af tvangsmidler, såfremt parterne ikke frivilligt ønsker at få foretaget retsgenetiske prøver.
Før barnets fødsel
Ønskes en sag om faderskabet til det endnu ufødte barn behandlet før barnets fødsel, kan mor henvende sig til rigsombuddet, såfremt mor og far ikke er gift.
Rigsombuddet kan behandle sagen, såfremt mor og far er enige om sammen at ville varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Rigsombuddet kan således anerkende faderskabet til barnet før barnets fødsel.
Mor og far skal efter barnets fødsel aflevere rigsombuddets anerkendelse af faderskabet til præstegældet, således præstegældet på baggrund heraf straks kan registrere faderskabet.
Retsgenetiske prøver
Ønsker mor, mors ægtemand eller en mulig far til barnet at få foretaget en retsgenetiske undersøgelse for at undersøge det biologiske faderskab til barnet, skal der anmodes herom.
En retsgenetisk prøve foretages som et mundskrab i munden på moren, barnet og den mulige far eller de mulige fædre til barnet.
Udtagningen foregår således, at en vatpind føres ind i munden, hvor den køres forsigtigt rundt i kinden.
De retsgenetiske prøver kan foretages af rigsombuddet. En sagsbehandler ved rigsombuddet vil foretage selve mundskrabet. Er en eller flere parter bosiddende uden for Nuuk, vil politiet på vegne af rigsombuddet foretage de retsgenetiske prøver. Prøverne vil blive taget i trygge og rolige omgivelser.
De retsgenetiske prøver sendes til Retsgenetiske Institut i Danmark, som behandler alle prøverne. Resultatet sendes til rigsombuddet, der som et led i sagsbehandlingen vil fremsende resultatet af de retsgenetiske undersøgelser til de involverede parter.
Far kendes ikke
Rigsombuddet kan vejledende oplyse, at moren har pligt til at oplyse, hvem der er eller kan være far til barnet grundet hensynet til barnet.
Barnet er blevet til ved et strafbart forhold
Moren kan henvende sig til rigsombuddet eller kredsretten herom, hvis barnet er blevet til ved et strafbart forhold. Den mand, som har begået det strafbare forhold, kan ikke blive far til barnet, hvis det er af afgørende hensyn til barnet.
Medmoderskab og faderskab ved assisteret reproduktion (brug af sæddoner)
Med den nye lovgivning kan barnet i stedet for et faderskab få registreret et medmoderskab til barnet.
Ønskes et medmoderskab registreret til barnet, er det vigtigt, at man inden morens behandling har sat sig ind i reglerne omkring assisteret reproduktion eller lignende behandling (brug af sæddoner).
Inden behandlingen skal der underskrives en erklæring om henholdsvis barnets faderskab eller medmoderskab.
Samtykket skal gives på en af rigsombuddet godkendt blanket hertil inden behandlingen, og behandlingen skal foretages af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar.
Er en kvinde blevet behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, anses hendes ægtefælle, registrerede partner eller partner som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke til behandlingen, og barnet må antages at være blevet til ved denne behandling.
Samtykket skal være skriftligt og indeholde en erklæring om, at manden skal være barnets far, eller at kvinden skal være barnets medmor.
Samtykke om medmoderskab eller faderskab ved brug af kendt mands sæd
Er en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, blevet behandlet med assisteret reproduktion med en kendt mands sæd af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, anses manden som barnets far.
Hvis barnet må antages at være blevet til ved denne behandling, og manden skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far inden behandlingen.
Ægtefællen eller den registrerede partner eller partner skal have givet skriftligt samtykke til behandlingen.
Skal ægtefællen eller den registrerede partner eller partner være barnets medmor, skal de tre parter sammen have erklæret dette skriftligt ved indsendelse af en udfyldt blanket til rigsombuddet.
Kan sæddoneren blive faren til barnet?
Hvis kvinden er blevet behandlet med assisteret reproduktion eller lignende behandling af en kendt sæddoner, kan sæddoneren anses som far til barnet, hvis:
- den assisterede reproduktion er foretaget af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar,
- han skriftligt har givet samtykke til, at en bestemt kvinde modtager behandlingen,
- barnet må antages at være blevet til ved denne behandling, og
- han skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far.
Når sæddoneren ikke er far til barnet
Er sæden doneret til et vævscenter, der distribuerer sæd, til en sundhedsperson eller en person, der arbejder under en sundhedspersons ansvar, anses sæddoneren ikke som far til barnet.
Selve registrering af medmoderskabet eller faderskabet ved assisteret reproduktion
Før barnets fødsel
Før barnets fødsel kan moren henvende sig til rigsombuddet for at få anerkendt medmoderskabet eller faderskabet ved brug af assisteret reproduktion.
Moren skal indsende samtykkeerklæringen, som beskrevet ovenfor, som dokumentation i sagen.
Rigsombuddet kan anerkende medmoderskabet eller faderskabet ved brug af assisteret reproduktion til barnet, såfremt mor og medmor eller far er enige om sammen at ville varetage omsorgen og ansvaret for barnet.
Mor og medmor eller far skal efter barnets fødsel og inden 4 uger herefter aflevere rigsombuddets anerkendelse til præstegældet, således præstegældet på baggrund heraf straks kan registrere medmoderskabet eller faderskabet.
Efter barnets fødsel
Er medmoderskabet eller faderskabet ikke anerkendt af rigsombuddet før barnets fødsel, kan præstegældet ikke registrere det.
Præstegældet vil derfor sende jeres sag om registrering af medmoderskab eller faderskab ved brug af assisteret reproduktion til rigsombuddets behandling heraf.
Rigsombuddet vil anmode moren om at indsende samtykkeerklæringen, som beskrevet ovenfor, som dokumentation i sagen for, hvem der er far eller medmor i sagen.
Herefter vil mor sammen med medmor eller far skulle underskrive en omsorgs- og ansvarserklæring til brug for registrering af medmoderskabet eller faderskabet, eller en erklæring om anerkendelse heraf.
Genoptagelse af sag
En sag om genoptagelse af faderskabet eller medmoderskabet til et barn behandles af rigsombuddet.
Ønskes en sag om genoptagelse behandlet, indsendes en anmodning til rigsombuddet.
Rigsombuddets afgørelse om genoptagelsen indbringes for retten, hvis en part inden 4 uger efter afgørelsen anmoder herom.
Faderskabet eller medmoderskabet er ikke tidligere registreret
Sagen kan genoptages efter anmodning fra moren, barnet eller dets værge, eller en mand eller en kvinde, som har ret til få prøvet, om de er far eller medmor til barnet.
En mand har ret til at få prøvet, om han er far til barnet, hvis han har haft et seksuelt forhold til moren i den periode, hvor hun blev gravid.
En genoptagelse kan kun finde sted, hvis det antageliggøres, at en bestemt mand kan blive far til barnet, eller en bestemt kvinde kan blive medmor til barnet.
Er barnet myndig, kan sagen ikke genoptages mod dets vilje.
Faderskabet eller medmoderskabet er allerede registreret, anerkendt eller fastslået ved dom
Sagen kan genoptages, hvis moren, barnet eller dets værge, faren eller medmoderen er enige heri.
En genoptagelse vil dog kun kunne finde sted, hvis det kan sandsynliggøres, at en mand kan blive barnets far eller en kvinde kan blive barnets medmor.
Fejl i registreringen af faderskabet eller medmoderskabet
Sagen kan forlanges genoptaget inden 3 år efter barnets fødsel af den registrerede far eller medmor, moren, barnet eller dets værge, eller den far eller medmor, som grundet fejlen ikke er blevet registreret som far eller medmor til barnet.
Ønskes en sag genoptaget grundet fejl i registreringen, skal anmodningen sendes straks til rigsombuddet og senest inden 3 år efter barnets fødsel.
Nye oplysninger efter faderskabet eller medmoderskabet til barnet er registreret, anerkendt eller fastslået ved dom
En sag kan i dette tilfælde genoptages, såfremt de nye oplysninger vil kunne medføre, at faderskabet eller medmoderskabet til barnet ændres.